ønskede afgang på smøreapparatet, til det ikke kan komme længere. Tilspænd derefter
smørerørsmøtrikken. Kompressionsfittingen skal holde godt fast i røret. Kontroller, at
smørerøret er sikkert monteret. Hvis smørerøret skal monteres igen, skal der anvendes en
ny kompressionsfitting.
Hvis et bestemt smørested kræver mere smøring, forbindes to udgange blot med en
Y-fitting.
Udgange, der ikke anvendes, skal lukkes. Skru først den fremstående fedtafgang fra
smøreapparatet. Luk derefter gevindhullet med en af de medfølgende afblændingspropper
af stål.
Bemærk:
Benyt kun de stik, som er leveret sammen med smøresystemet til at sætte i det nye stik.
4.5 Fyldning af smørerør før anvendelse
4.5.1 Manuel fyldning
Rørene kan fyldes med en fedtsprøjte, før de anvendes. Sæt en afskåret længde smørerør
i den åbne ende af påfyldningsniplen, der fulgte med smøreapparatet.
Forbind fedtsprøjten med den anden ende af påfyldningsniplen.
Betjen fedtsprøjten for at fylde røret med fedt.
Hvis du pumper tyk fedt (NLGI klasse 2 eller højere) i et langt rør vil modstanden være høj.
Med den høje modstand sætter påfyldningsniplen smørerøret under tryk. Hvis rørenden
beskadiges af påfyldningsniplen, skal du skære den beskadigede ende af, før du forbinder
smørerøret med smøreapparatet.
4.5.2 Automatisk fyldning
Du kan programmere smøreapparatet til at fylde en rørlængde.
Slå smøreapparatet fra og tryk to gange på knappen SET. Der vises en længde på
displayet. Tryk på knapperne +/- for at tilpasse længden i trin på 50 cm.
Den maksimale længde er 500 cm. Tryk på knappen PUMP for at starte smøreapparatet.
Smøreapparatet fungerer konstant med en hastighed på ca. 19 cm/timen, til den
indstillede rørlængde er fyldt med fedt.
4.6 Tilslutning af rør til installationen
Monter en G 1/4 fitting til hvert smørested. Hvis G 1/4-fittingen ikke passer, kan SKF
LAPN tilslutningsnippel anvendes (se 4.7). Tryk det udfyldte rør ca. 10-15 mm ind i
fittingen. Træk let i hvert smørerør for at sikre, at der er fast forbindelse.
Når trin 4.1 til 4.6 er gennemført, kan smøreapparatet tages i drift.
138
SKF LAGD 400