_______________________________________________________________________________________________________________________________
1.4 Hjemtransport
Ved hjemtransport af brændeovnen skal den helst stå lodret op. Hvis du vil lægge den ned, er det vigtigt at fjerne
løse dele fra brændkammeret, dvs. støbejernsrist og løse ildfaste sten, samt tage askeskuffen ud. Alternativt kan
du lade de ildfaste sten og støbejernsristen blive i brændkammeret og herefter fylde det op med
overskudsemballage, så de løse dele fastholdes. På Aduro 1-1SK fjernes ligeledes fedtstenssider, dyvler og
metalbeslag fra udtræksskuffen samt fedtstenstoppen.
Brug venligst træ fra emballeringen til første optænding. Plasticemballgen smides ud.
2.0 Montering af fedtsten
Aduro 1-1SK er monteret med fedtstensbeklædning. For at
undgå skader er det vigtigt at følge følgende forskrifter:
Topstenen ligger på ovnen ved levering og løftes af inden
placering. I udtræksskuffen ligger der seks fedtstenssider,
12 dyvler samt 6 metalbeslag, som også fjernes inden
placering.
Fedtstensbeklædningen monteres, når ovnen er placeret,
hvor den skal stå. Ved montering af fedtstenen anvendes
de medfølgende 12 dyvler samt metalbeslag.
1. Placer forsigtigt den første sidesten på dyvlerne
på bundpladen og placer dyvler i de to huller i
toppen af sidestenen. Dernæst fastgøres stenen
via dyvlerne til brændeovnens korpus ved hjælp af
metalbeslaget (se illustration).
2. Gentag punkt 1 med den midterste og øverste
sten.
3. Gentag punkt 1-2 på modsatte side.
4. Til sidst placeres topstenen på dyvlerne.
2.1 Montering af ovn med røgafgang bagud
Ønsker du at benytte røgafgang bagud, er det vigtigt, at
montering til bagudgang foretages, inden fedtstenene
monteres. Husk at vende dækpladen rigtigt. Se punkt 3.2.
3.0 Installation af brændeovnen
Du må gerne selv installere din brændeovn – det kan dog
anbefales at tage din skorstensfejer med på råd. Det er vigtigt at være opmærksom på, at alle lokale forordninger
og regler, inklusive dem der henviser til nationale og europæiske standarder, skal overholdes ved installation af
brændeovnen. Du kan også søge råd om installation hos din forhandler.
Bemærk: Brændeovnen må først tages i brug, når den er godkendt af den lokale skorstensfejer.
PRØVNINGSATTEST
Efter godkendelse skal skorstensfejeren underskrive prøvningsattesten (se side 10), som dokumentation for, at
ovnen opfylder miljøkravene i henhold til Brændeovnsbekendtgørelsen, der trådte i kraft 1. juni 2008.
For Norge: Installasjon av nye ildsteder skal meldes til de lokale bygningsmyndigheter. Huseier står selv ansvarlig
for at alle krav til sikkerhet er ivaretatt på en forskriftsmessig måte og er forpligtet til at få installasjonen inspisert og
sikkerheten bekreftet av en kvalifisert kontrollør. Lokalt feiervesen må informeres dersom installasjonen medfører
endret feiebehov.
3.1 Ovnens placering/afstandskrav
Kun når ovnen placeres op ad brændbart materiale, stilles der krav til afstand. Se nedenstående skema og
illustration. Står brændeovnen op ad en murstensvæg eller andre ikke brændbare materialer, er der ingen
minimumskrav til afstand. Af hensyn til rengøringen og for den bedste udnyttelse af konvektionsluften anbefales det
dog at holde cirka 5-10 cm afstand til væggen.
I Norge gjeler følgende regler: Ved plassering mot forskriftsmessig brannmur skal avstanden minimum være 10 cm
bak og 10 cm til siden.
3