Herunterladen Inhalt Inhalt Diese Seite drucken

Migatronic TIG ERGO Betriebsanleitung Seite 8

Schweißbrenner
Inhaltsverzeichnis

Werbung

Verfügbare Sprachen

Verfügbare Sprachen

Sliddele og Garantibetingelser
Som standard leveres Migatronic TIG svejseslanger uden
sliddele. Der er således rig mulighed for at montere TIG
svejseslangen med sliddele efter individuelle behov.
Der findes to løsninger:
1. Standard
TIG brænderhovedet kan udstyres med elektrodeholder
og elektrodetang i en dimension, der passer til den
wolframdiameter, der ønskes anvendt. Derudover findes
der forskellige udformninger af den keramiske gasdyse,
igen for at optimere gasdækning til en given svejseopgave.
Gasdysens funktion er at lede beskyttelsesgassen
ned omkring svejsezonen og derved fortrænge den
atmosfæriske luft. Gasdysens størrelse (indvendige
diameter) er trykt på siden, f.eks. #4 = 4 x 1,6 mm = 6,4 mm.
2. Avanceret
TIG brænderhovedet kan udstyres med specielle gaslinser,
som giver bedre styring af beskyttelsesgassen. Ved passage
gennem et specielt trådnet holdes gasstrålen mere stabilt
over længere afstand. Det betyder igen, at der er mulighed
for længere udstik af elektroden, hvilket giver bedre
overblik over smeltebadet. Brug af gaslinse kan reducere
gasforbruget i forhold til forbruget ved standardløsningen.
Beskyttelsesgasstråle
Standard
Migatronics gaslinser er lavet i messing for øget præcision
og ensartethed.
TIG FLEX brænderhoved
Migatronics TIG FLEX brænderhoveder er fleksible og kan
formes til vanskelige opgaver. Ved behov for gentagne
formninger anbefales et drejeligt TIG brænderhoved. Der
kræves stor varsomhed, når brænderretningen skal ændres.
Brænderhovedet skal være afkølet og må max. bøjes 45°.
Brug tommelfingrene til at støtte med, som vist nedenfor.
Støt med tommelfingrene
Med gaslinse
Garantibetingelser
Migatronic (herefter omtalt som Leverandøren) udfører
løbende kvalitetskontrol gennem hele produktionsforløbet
samt afprøvning af de komplette enheder gennem
omfattende test.
Leverandøren yder garanti i henhold til nedenstående
bestemmelser ved at udbedre fejl og mangler ved enheder,
der påviseligt og indenfor garantiperioden måtte skyldes
materiale- eller produktionsfejl.
Garantiperioden er 24 måneder for nye svejsemaskiner, 12
måneder for nyt tilbehør og 6 måneder for reservedele.
Garantiperioden regnes fra dato for fakturering til
slutbruger fra Leverandøren eller Leverandørens
forhandler. Den originale faktura udgør dokumentation for
garantiperioden.
Garantiperioden er 12 måneder eller maksimalt
1.800 driftstimer for CoWelder-løsningen. Garantiperioden
regnes fra dato for fakturering til slutbruger fra
Leverandøren eller Leverandørens forhandler. Den originale
faktura udgør dokumentation for garantiperioden.
Garantiperioden er 24 måneder for nye svejsemaskiner
indbygget i robot-, automat- og CoWelder-løsninger.
Garantiperioden regnes fra dato for fakturering til
slutbruger fra Leverandøren eller Leverandørens
forhandler. Den originale faktura udgør dokumentation for
garantiperioden.
Garantiperioden kan udvides til op til 60 måneder på
udvalgte dele ved registrering af nye svejsemaskiner senest
30 dage efter købsdatoen på
www.migatronic.com. Følgende svejsemaskiner er omfattet
af den udvidede garanti: Automig, Automig-i, MIGx-serie,
Sigma Select, Omega-serie, Sigma-serie, Sigma Galaxy, Pi-
serie, Pi Plasma, Zeta.
Svejseslanger og mellemkabler anses som sliddele, og alene
fejl og mangler, der konstateres indenfor 12 måneder efter
levering og som skyldes materiale- eller produktionsfejl, vil
blive betragtet som omfattet af garantien.
Garantireparationer hverken forlænger eller fornyer garan-
tiperioden.
Enhver form for transport af varer eller personer i
forbindelse med en garantireklamation er ikke omfattet
af Leverandørens garantiforpligtelse og vil derfor ske for
købers regning og risiko.
Der henvises endvidere til de fulde garantibetingelser på
www.migatronic.com
8

Werbung

Inhaltsverzeichnis
loading

Inhaltsverzeichnis